Marie Frank & Maria Timm Det er to markante sangere og sangskrivere, der drager på turné sammen: Singer/songwriteren Marie Frank, der primært har gjort sig bemærket inden for pop/rock, og Maria Timm, tidligere forsanger i The Broken Beats og Marybell Katastrophy. Og det er ikke en helt almindelig dobbelt-turné. I stedet for blot at spille ét sæt hver med egne sange, vil de to gå på opdagelse i hinandens samt andres sange og fortolke disse. De vil barbere lagene af og finder måske ind til en helt ny kerne. Der er lagt op til en interessant kobling af to karakteristiske stemmer, og trods deres forskellige udgangspunkter har de flere vigtige ting til fælles: gode, troværdige stemmer, fængslende sange og en lyst til at udforske disse. Med på scenen er Marianne Lewandowski, og det giver følgende line-up: Marie Frank: vokal, guitar, Maria Timm: vokal, guitar og loop samt Marianne Lewandowski: percussion og kor. Arrangør: Paletten |
|