Viggo Sommer ”Hva’ ska’ det egentlig til for?” er titlen på en musikalsk sit down comedy – på jysk! med Viggo Sommer. Showet tager udgangspunkt i Viggo Sommers lange karriere og indeholder både klassikere fra De Nattergales mangfoldige repertoire, nye sange, og rigtig mange forrygende historier som er opstået undervejs. Som publikum vil du opleve en oplagt og reflekterende entertainer, som mestrer den fornemme kunst at bevæge sig mellem selvbiografisk materiale, vestjyske anekdoter og regulære løgnehistorier… Viggo Sommer har i over 20 år sat sit præg på den danske underholdningsscene og er en af landets mest geniale og morsomme entertainere. Han blev landskendt i den musikalske trio ”De Nattergale”, som havde stor succes med deres humoristiske jyske tekster, fremragende skildringer af et karakteristisk persongalleri tilsat sjove, skæve begivenheder. Glæd dig til en aften, hvor humor og timing er helt unik! Arrangør: Paletten |
Dørene åbnes kl. 20.00 Forsalg: 130 Medlemmer: 110 Dørsalg: 150 Dørsalg Medlemmer: 130 |